Nedenfor kan du information omkring vores retningslinjer i huset. Retningslinjerne er skabt for at minimere utryghed.

Tavshedspligt: Alle medarbejdere har tavshedspligt, og vi beder også dig om ikke at fortælle nogen om, hvem der bor eller kommer i huset.
Dyr: Dyr må ikke medbringes.
Eget værelse: Du får dit eget værelse med badeværelse, som du selv skal renholde. Du får udleveret sengelinned og håndklæder.
Fællesarealer: Det forventes, at du rydder op efter dig selv og dine børn.
Vask: På 1. sal er der vaskemaskiner og tørretumbler. Maskinerne må bruges i tidsrummet ml. kl. 8-22.
Medicin: I hvert værelse er der en pengeboks, hvor medbragt medicin skal være låst inde.
Fraflytning: Ved fraflytning skal værelset være grundigt rengjort, sengelinned, dyner og puder fjernet og vasket.
Alkohol: Du må ikke indtage alkohol og euforiserende stoffer i huset eller komme påvirket tilbage til huset.
Rygning: Der må kun ryges i haven.
Brand: Du må ikke tænde stearinlys på dit værelse på grund af brandfare. Hvis du er årsag til at alarmen går i gang vil du blive opkrævet 5.000 kr.
Hjemkomst: senest kl. 23.00, hverdage og weekender. Huset er altid aflåst – du bliver lukket ind via dørtelefon.
Mad på værelset: Hovedmåltider skal nydes i køkkenet, men det er ok. at tage en kop kaffe og kage med på værelset. Der er køleskab på værelserne, hvor du kan opbevare det mad og de drikkevarer, som du selv vælger at indkøbe.
Besøg: Du skal meddele huset, hvis du får besøg. Besøgende må kun opholde sig i samtalerummet i stueetagen. Gæster skal senest forlade huset kl. 22.00.

Deltagelse
Det forventes, at du er aktiv i forhold til løsning af din egen situation. Du får tilknyttet en kontaktperson under dit ophold, som vil støtte og rådgive dig efter behov.
Der er morgenmøde hver mandag kl. 9.00. Der er mødepligt.

Måltider: Alle måltider skal du selv sørge for, til dig og dine eventuelle børn. Du skal selv købe ind. Der arrangeres fællesspisning 1 gang om ugen.
Der er fri adgang til køkkenets faciliteter og en del basisvarer.

Egenbetalingen udgør:

Voksne med/uden børn kr. 84,-

Egenbetalingen dækker udgifter til el og varme.

Børn: Mødre med børn er selv ansvarlige for børnenes pasning og pleje. Der vil i løbet af ugen som udgangspunkt være forskellige tilbud til børnene i form af diverse aktiviteter, og der vil være mulighed for støtte og vejledning i forhold til børnenes trivsel.