Kursus: Hvorfor går hun ikke bare?
Hvorfor bliver kvinder udsat for vold af deres partner, og hvorfor går hun ikke bare?
Kurset vil give dig en grundlæggende forståelse af, hvad vold er, og hvordan det kan være, at kvinden ikke bare går!
Du vil få viden om og indblik i, hvordan traumer påvirker både kvinder og børn efter et ofte langt liv med vold i nære relationer.
Du vil blive introduceret til de forskellige voldsformer, herunder også den psykiske vold. Du vil også blive undervist i redskabet Voldspiralen, som både giver en forståelse af, hvordan volden udvikler sig og for voldens konsekvenser i forhold til kvindens muligheder for at reagere. Kurset vil dykke ned i de forskellige overlevelsesstrategier, som kvinden benytter sig af.
Denne viden er central for, at vi som fagpersoner kan forstå og også hjælpe kvinden til at komme ud af voldsspiralen.
På kurset vil du også få en viden og redskaber, som du konkret kan bruge i din hverdag i mødet med den voldsudsatte. Det vil være både i forhold til at spotte symptomer på, at kvinden er udsat for vold, og også hvordan du kan tilbyde kvinden den hjælp, som hun har brug for, når hun skal bryde med volden.
Dine egne erfaringer vil blive bragt i spil sammen med de andre deltagere faciliteret af underviseren.
Undervisere
Underviserne er erfarne voldsfagligt personale fra Kolding Krisecenter og en autoriseret psykolog med erfaring i trauma og samtaleforløb med voldsudsatte kvinder.
Form
Kurset vil bestå af undervisning, dialog og cases, hvor jeres erfaringer og udfordringer inddrages i undervisningen.
Der vil blive gode muligheder for dialog, sparring og networking.
Målgruppe for kurset
Alle fagpersoner, der kan komme i kontakt med partnervold igennem arbejdet, fx socialrådgivere ved kommunen, pædagoger på dag- og døgninstitutioner, politi, sundhedspersonale på sygehuse m.fl.
Praktisk
Kurset afholdes på Kolding Uddannelsescenter (KUC).
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte Kolding Krisecenter, hvis du er interesseret i eller har spørgsmål til vores kurser. Vi tilbyder tre forskellige kurser, som med fordel kan tages samlet. Hvert enkelt kursus kan dog også tages for sig.
Vi har også mulighed for at skræddersy et tilbud til jeres arbejdsplads.
Dato og tid: Ny dato meldes snart ud - kontakt os evt. på info@koldingkrisecenter.dk
Sted: KUC (Kolding Uddannelsescenter) Ågade 27, 6000 Kolding
Pris: 1.000 kr. pr person ex moms. Prisen er inkl. forplejning.
Tilmeldingsfrist:
Gennemføres ved minimum 12 deltagere.