Kurser & foredrag
Kolding krisecenter tilbyder en række kurser og foredrag. Læs mere om muligheden for foredrag nederst på siden.
Kurser
Se mulige kurser herunder.
Kurserne kan med fordel tages samlet, men kan også tages enkeltvis. Se mere her
Alle priser er eksklusiv moms.
Vold kan ramme alle!
Hvorfor bliver kvinder udsat for vold af deres partner, og hvorfor går hun ikke bare?
Kurset vil give dig en grundlæggende forståelse af, hvad vold er, og hvordan det kan være, at kvinden ikke bare går!
Du vil få viden om og indblik i, hvordan traumer påvirker både kvinder og børn efter et ofte langt liv med vold i nære relationer.
Dato:
Pris: 1.000 kr. inkl. forplejning
Sted: Kolding Uddannelsescenter
Børn & vold
Hvordan opdager vi, at børn er udsat for vold, og hvordan hjælper vi?
Kurset vil give dig en grundlæggende forståelse af, hvad vold er, og hvordan børn reagerer, når de er udsat for eller overværer vold.
På kurset vil du få viden om børns fysiske og psykiske reaktioner på vold og hvilke konsekvenser, det kan få for børnene senere i deres liv, herunder undervisning i børns traumatisering.
Dato:
Pris: 1.000 kr. inkl. forplejning
Sted: Kolding Uddannelsescenter
Hvem er voldsudøver?
Hvem bliver voldsudøver, og hvornår ender det med drab?
Kurset vil give dig en grundlæggende forståelse af voldens mekanismer og en forståelse af voldsudøveren. Du vil som deltager blive klædt på til at tage den vanskelig samtale, hvis du har mistanke om, at der er vold i familien.
Der vil blive stillet skarpt på de mekanismer, der er i de voldelige forhold, og som også kan finde sted op til et kvindedrab.
Dato:
Pris: 1.000 kr. inkl. forplejning
Sted: Kolding Uddannelsescenter
Foredrag
Vi tilbyder foredrag om krisecentrets arbejde og om en lang række af emner i forbindelse med vold mod kvinder og børn.
Foredragsholderne er alle ansat på krisecentret og har stor erfaring i arbejdet med voldsramte kvinder og børn.
Foredragene vil være baseret på oplæg og konkrete cases med udgangspunkt i det valgte emne.
Tilhørerne vil opnår en større indsigt i området og samtidig vil der være mulighed for at stille spørgsmål og aktivt deltage med kommentarer.
Vi holder blandt andet foredrag om:
- Hvordan vi arbejder på krisecentret, så kvinderne og deres børn kan få mulighed for et liv uden vold.
- Hvorfor volden opstår og hvilke konsekvenser volden har for både kvinden og barnet?
- Hvordan kan vi forstå voldens nedbrydning af kvindens selvværd - for hvorfor går hun ikke bare?
- Hvordan hjælper vi børn, som er opvokset i hjem med vold?
Foredraget kan afholdes hos dig/jer og det kan også afholdes på Kolding Krisecenter eller på Kolding Uddannelsescenter.
Hvis din klasse, din arbejdsplads, din forening, loge eller noget helt andet er interesseret i et af de ovenstående foredrag eller har et ønske om et andet tema indenfor vold i nære relationer, så kontakt Kolding Krisecenter på info@koldingkrisecenter.dk med en beskrivelse af hvem du/I er og hvad I kunne være interesseret i.
Honorar aftales i forbindelse med jeres henvendelse. Prisen kan variere på baggrund af varighed.