I slutningen af 1970’erne opstod der i Danmark generelt mere og mere debat om vold mod kvinder, og forskellige kvindegrupper begyndte at arbejde for oprettelse af krisecentre for voldsramte kvinder rundt om i landet.

Et af resultaterne af dette arbejde var oprettelsen af Dannerboligerne i Grevinde Danner Stiftelsen i København.

1980-1982
Inspireret af Dannerhuset enedes forskellige kvindeorganisationer i Kolding i 1980 om at undersøge behovet for et krisecenter i Kolding. Det var en bredt sammensat forsamling lige fra Dansk Kvindesamfund, fagforeninger, socialistiske kvinder og Rødstrømper. De indkaldte til et stormøde på Klostergården i Den Blå Sal i september 1981, hvor der kom 200 kvinder, hvoraf ca. 100 meldte sig til arbejdsgrupper for at oprette et kvindekrisecenter i Kolding.

Der blev nedsat diverse arbejdsgrupper, som udarbejdede retningslinier for, hvordan man mente et krisecenter skulle bygges op, bl.a.:
* fuld offentlig finansiering
* ingen registrering af kvinderne
* Hjælp til selvhjælp-princippet
* flad struktur baseret på frivillige
* kun kvinder i huset
Der skulle findes et egnet hus og man skulle tilrettelægge vagtsystem og uddannelse af de frivillige. Sidst men ikke mindst skulle der forhandles om driftstilskud med amt og kommune, og resultatet heraf blev, at begge parter var villige til en forsøgsordning. Krisecenteret blev en selvejende institution. Det var fra starten amtets ønske, at det skulle være økonomisk overkommeligt for de selvbetalende kvinder at bo på et krisecenter, hvorfor brugerbetalingen blev sat meget lavt.

1983
Endelig faldt alt på plads og Kvindehuset i Kolding, som det kom til at hedde, kunne åbne i januar 1983. Navnet valgte man fordi man ud over et krisecenter også gerne ville have et kvindekulturhus for alle byens kvinder (ligesom Dannerhuset) med foredrag, koncerter, udstillinger, fester, café osv. når man engang fik plads hertil. Det blev imidlertid aldrig til noget.
Åbningen blev markeret med åbent hus i Kvindehuset og efterfølgende fest for de frivillige. I de følgende år blev Kvindehusets fødselsdag altid markeret med åbent hus og et offentligt arrangement med forskelligt indhold, ofte med festtaler og musikalske indslag af kendte personer.
I starten havde vi kun 1. og 2. etage af bygningen Blæsbjerggade 3, som var ejet af Kolding Kommune. Der var 3 beboerrum, køkken, dagligstue, badeværelse, kontor og samtalerum samt gård og kælder. Det var meget trangt og der var næsten altid fuldt hus. Senere kom Skolegade 1 til, det gav yderligere 2 beboerrum og 2 badeværelser.
De ca. 100 frivillige var inddelt i vagtgrupper, som dækkede hele døgnet, og der var altid 2 på vagt samtidig. Der blev ansat en socialrådgiver 20 timer om ugen samt en eller flere ”langtidsledige” som de arbejdsløse i aktivering hed dengang.
Der var en summende aktivitet i huset og blandt de frivillige. Ud over at alle var i vagtgrupper var de fleste også aktive i en eller flere arbejdsgrupper. En stor del brugte al fritiden på Kvindehuset, der sydede af gejst, engagement og energi. Mange deltog i interne og eksterne kurser og supervision.
En af de ting der også var overskud til var deltagelse i de årlige lands- seminarer for alle danske krisecentre og medvirken til oprettelse af LOKK (Landsorganisationen af Kvinde Krisecentre i Danmark), som har givet og stadig giver krisecenterbevægelsen et væsentligt løft.vt.

1986-2000
Hidtil havde de frivillige varetaget de fleste opgaver i samarbejde med en socialrådgiver ansat på deltid samt skiftende kvinder i midlertidige jobtilbud. Der var ingen formel leder og stadig flad struktur.

Den flade struktur ændredes til en traditionel struktur med bestyrelse og forkvinde, hvilket var et krav fra amtet for at man fortsat kunne få økonomisk tilskud.

I 1996 blev der indgået driftsaftale med Vejle Amt, hvilket gav et tiltrængt løft i økonomien, så der kunne ansættes mere uddannet personale: en leder, en pædagog, en pædagogmedhjælper og en husassistent samt nogle timers kontorhjælp.

I 1998 blev Kvindehuset husejer, idet det blev muligt at købe ejendommene Blæsbjerggade 3 og Skolegade 1 af Kolding Kommune. Røde Kors, som havde lejet stueetagen, blev opsagt og flyttede i 1999. Nu skulle der ske en gennemgribende ombygning og renovering, og det lykkedes for bestyrelsen og en ihærdig sponsorgruppe at skaffe midler hertil.

2000-2003
Ombygningen gennemførtes i 2000 og var i den forbindelse lukket et år. En ny bestyrelse og nyt personale åbnede huset for beboere den 8. december 2001 med 5 ansatte og ca. 50 frivillige.

Krisecenteret ændrede sig i takt med tiden, hvilket kan ses i forhold til de kvinder og børn som opsøgte Krisecenteret før i tiden og i dag, hvor kvinder og børns problemer – ud over voldsproblematikken – ofte er af en mere behandlingskrævende karakter. Ca. 40 % er af anden etnisk oprindelse. Det betød flere nye arbejdsopgaver og at problemerne er meget mere belastende for både beboere og personale.

Alligevel var vi fortrøstningsfulde fordi der nu var skabt politisk opmærksomhed omkring problemet vold mod kvinder. Regeringen vedtog i marts 2002 den første handlingsplan til støtte for voldsramte kvinder, som bl.a. indeholder bedre støtte til ofrene, behandlingstilbud til voldelige mænd og støtte til fagfolk samt løbende debat i offentligheden for at ændre den stiltiende accept af vold i hjemmet. Handlingsplanens hovedoverskrift er: Samfundet tolererer ikke længere vold mod kvinder.

2004-2005
I 2004 bevilgede Vejle Amt yderligere en børneperson til hvert af de 4 krisecentre i amtet. Vort personale bestod således nu af 5 personer: en leder (socialrådgiver), 3 pædagoger og en husassistent. Hertil kommer kvinder i aktivering, som af og til er ansat for en kortere periode.

Psykologprojekt:
I 2004-2005 var Kvindehuset med i et projekt finansieret af Socialministeriet, hvor en psykolog gennem samtaler med kvinder og børn i de 4 krisecentre i Vejle Amt skulle kortlægge behandlingsbehovet hos brugerne. Projektet, som var en stor succes, afsluttedes i maj 2005, og skønt der blev søgt midler til forlængelse blev dette ikke imødekommet.

I sommeren 2004 blev loven om bortvisning af en voldelig partner fra den fælles bolig – den såkaldte “Østrigsmodel” – vedtaget. Kvindehuset indledte et samarbejde med Kolding Kommunes Familieafdeling og Kolding Politi omkring hjælp til de kvinder og børn, som bliver berørt heraf. Der arbejdedes også på at få etableret rådgivnings- og behandlingstilbud til de voldelige mænd for at forebygge yderligere vold.

I april 2005 udsendte Regeringen en ny Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien for 2005-2008. Den har fire hovedmål: At give ofrene den nødvendige støtte, at bremse volden, bl.a. med behandlingstilbud til voldsudøveren, at styrke myndighedernes tværfaglige indsats og at øge vidensindsamling om volden.

2006-2010
Disse år var travle år for krisecentret med flere lange perioder med fuld belægning, som gjorde det nødvendigt at afvise mange kvinder p.g.a. pladsmangel. Økonomien var god og regnskabet endte de fleste år med et lille overskud.

Samarbejde:
Med udgangen af 2006 blev Vejle Amt nedlagt og Kvindehuset fik pr. 1.1.2007 driftsaftale med Kolding Kommune.

Krisecentret fik oprettet formaliseret samarbejde med Misbrugscenter, Familiecenter, Politi m.fl.
I hele perioden har Kvindehuset deltaget i det tværfaglige samarbejde med andre krisecentre og LOKK Landsorganisationen af KvindeKrisecentre i Danmark. Vi har deltaget i LOKKs generalforsamlinger og Nordiske Kvinder mod Vold samt internationale kongresser om vold mod kvinder. I hele perioden har vi været repræsenteret i LOKKs bestyrelse og diverse arbejdsgrupper under LOKK.

Det regionale samarbejde mellem krisecentrene i Region Syd fortsatte med et eller to årlige møder for ledere og forkvinder, ligesom Kvindehuset kom med i samarbejdet i Frivillig Forum i Kolding.

Vedtægtsændringer:
2007: mænd kan nu også kan blive frivillige i Kvindehuset, enten som bestyrelsesmedlemmer eller som medlemmer af en arbejdsgruppe, der varetager forskellige praktiske opgaver, men ikke som vagter i krisecenteret. Først i 2013 kom der dog mænd ind i bestyrelsen.

Lovgivning
1. oktober 2007 trådte ny lov nr. 499 af 6.6.2007 om forældreansvar i kraft. Lovændringen om tvungen fælles forældremyndighed viste sig at blive et stort problem for kvinder med børn på krisecentre, især efter at der indførtes et gebyr for sagsbehandling i amtet.

2008: Lov om social service §190: stk. 4: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til kvinder med børn på krisecenter. …
Stk. 5: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst fire timers psykologbehandling til alle børn, der ledsager moderen under dennes ophold på et krisecenter. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog…

I januar 2008 fejrede Kvindehuset sin 25-års fødselsdag med et stort arrangement på KUC (Kolding Uddannelses Center) med ca. 150 gæster. Der var taler, foredrag og opvisning i mavedans og udstilling af arbejder af lokale kunsthåndværkere.

2011-2012
Der er stadig næsten fuld belægning og mange kvinder afvises p.g.a. pladsmangel.

LOKK har i 2012 udarbejdet en Grundpakke med mindstestandarder for kvindekrisecentrene, som blev vedtaget på LOKKs generalforsamling 2012 og som vil være gældende for alle krisecentre. Bestyrelsen støtter grundpakken.

Der udarbejdes et nyt system til elektronisk statistik med flere detaljerede oplysninger og der arbejdes med modernisering af hjemmesiden.

Nye lokaler på Basagerhus
Kommunen tilbød krisecenteret et lejemål i plejehjemmet Basagerhus i Nr. Bjert, og bestyrelsen bestyrelsen besluttede at tage imod Kolding kommunes tilbud om at leje 1. og 2. etage af Basagerhus. Der bliver plads til 7 kvinder og 12 børn (mod de 5 kvinder, som huset i Blæsbjerggade hidtil var normeret til). Krisecenteret flytter ind i Basagerhus pr. 1.4. 2014.

Den 1. oktober 2021 udvidede Kolding Krisecenter, så der nu blev plads til 9 kvinder og 16 børn. Samtidig blev personalegruppen udvidet med en socialrådgiver. Fra den 1. januar 2022 blev der ansat 3 aften/nattevagter. Der er således ansat 1 leder, 3 pædagoger, 3 socialrådgivere, 1 praktisk medarbejder og 3 aften/nattevagter. Derudover har krisecentret tilknyttet en bogholder og Kolding Kommunes Børnefamiliehus’ psykologer, som varetager psykologsamtalerne med kvinder og børn.

Den 1. januar blev opgaverne for de frivillige vagter også ændret. De frivillige dækker nu søndags- og helligdagsvagter og indgår i aktivitetsgrupper, såsom efterværns-, udflytnings- og gå- og legegrupper.

Ledere gennem tiden

Birthe Møller, socialrådgiver (1983-1992).
Birthe Møller var ikke formelt ansat som leder, men fungerede i praksis som sådan.

Vivian Ludvigsen, pædagog (1999-2000).

Jytte Kolding, socialrådgiver, familieterapeut (2001-2009)

Tina Rosendal, socialrådgiver (2009-2014)

Gitte Nørrevang, socialrådgiver (2014-2017)

Britt Malkiel Nielsen, socialrådgiver, sociolog og master i ledelses- og organisationspsykologi (2017-)

Bestyrelsesledere gennem tiden

Karen Andersen (1996-2000) – før 1996 var der flad struktur og ingen bestyrelsesleder

Marianne Munk (2000-2007)

Karin Juhl (2007-2015)

Birgitte Kjær Hansen (2015-2019)

Otto Skak (2019-)